KvikStart har skiftet fra HTTP til HTTPS

Vi arbejder hele tiden på at give dig den bedst mulige start- og søgeside. Det betyder blandt andet at vi har en lynhurtig startside, med genveje til de bedste websider og netbutikker, og en fantastisk søgefunktion med Googles søgemaskine. En anden ting som vi ligger stor vægt på, er online sikkerhed, og derfor har vi netop opgraderet vores server og samtidig skiftet fra http til https.

Hvad er HTTPS?

Kort fortalt så er fordelen ved HTTPS at der skabes en krypteret forbindelse mellem din browser og den webside du besøger. Du kan typisk kende brugen af HTTPS ved at der i browserens adressefelt er en lille hængelås, som indikere at der her bruges en sikker forbindelse.

Krypterede og sikre forbindelser har længe været brugt når man logger på sin netbank, handler i en netbutik eller besøger offentlige portaler med NemID. Men andre typer sider er også begyndt at benytte denne teknologi, da det ikke bare giver brugeren en bedre sikkerhed, men også er en indikation af, at her er en webside som tager online sikkerhed alvorligt.

Hvad betyder det for mig?

Selvom der hverken skal bruges kreditkortoplysninger, personlige informationer eller kodeord på KvikStart, så er det et tiltag som er med til at gøre kvikstart til en endnu mere sikker og tryg indgang til nettet.

I dit daglige brug af kvikStart vil du næppe lægge mærke til nogen ændring, og du behøver ikke foretage dig noget, vi sørger selv for at vidrestille det gamle http://www.kvikstart.dk til det nye https://www.kvikstart.dk. Så du kan blot læne dig tilbage og glæde dig over at have en rigtig god og sikker startside :-)

Husk du kan altid kontakte os hvis du har brug for hjælp

Skiftet til HTTPS, bør ikke give nogen problemer, men skulle du opleve fejl eller andre problemer med KvikStart, så husk at du altid kan kontakte os via mail på følgende mail adresse:

Tak fordi du læste med her, du må have en super god dag :-)

De bedste hilsner
Thomas / KvikStart.dk