Køb og sælg brugt

Køb brugt eller sælg dine brugte ting på nettet

Der kan være mange penge at spare ved at købe brugt, og har du selv nogle ting du ikke bruger mere, så kan der også være penge at hente ved at sætte dem til salg på nogle af de mange handelsplatforme for brugte ting.

Køb og salg af brugte ting er ikke kun godt for pengepungen, det er også godt for miljøet, men alligevel havner de fleste ting på lossepladsen eller som det i dag så fint hedder genbrugspladsen. Reelt set bliver det der kommer på genbrugspladsen ikke genbrugt i den forstand, at andre får direkte glæde af tingene - ihverfald ikke der hvor jeg kommer.

Selv om en genstand eller et produkt ikke er udtjent og stadig kan bruges, så er det bare nemmere at smide det ud, end at skulle sælge det videre. Det er også nemmere at købe nyt i butikker og i webshops end skulle til at finde det man har brug for på brugtmarkeder. Men vil du gerne spare lidt på dine køb eller tjene lidt på dine udtjente ting, samtidig med du gør lidt for miljøet, så får du her et par gode links og tips.

Køb og sælg brugt

Herunder finder du nogle forskellige danske brugtmarkeder.

Den blå avis
De fleste kender sikkert dba.dk, hvor man kan sælge og købe stort set alt man kan forestille sig. Siden gør en del for at sikre dig når du køber brugt, og det fremgår om der er tale om en CVR registeret virksomhed eller en privatperson. Privatpersoner kan vælge at blive NemID valideret, for bedre troværdighed.
Link: www.dba.dk

Gul og gratis
Siden minder på mange måder om Den blå avis, og her kan man også finde stort set alt man kan komme i tanke om. Her kan du også kigge efter Nem ID valideringen for ekstra sikkerhed.
Link: GulogGratis.dk

Trendsales
Trendsales er en markedsplads for secondhand fashion og lifestyle. Siden er aktiv og bruges af mange. Tøj og accessories er et område hvor genbrug er på mode.
Link: Trendsales.dk

SassyLAB
Her kan du også sælge og købe brugt tøj. SassyLab sørger for at tage billeder af tøjet, og skrive en passende tekst, så sidens produkter fremstår professionelt og ensartet. Som køber er der også en tryghed ved at SassyLab har kvalitetssikret tøjet.
Link: Sassylab.dk  

Saxo
Saxo er en online boghandel, og de sælger først og fremmest nye bøger, men ofte læser man kun en bog en gang, så det er begrænset hvor slidt den bliver, derfor tilbyder Saxo.com også at man kan sælge sine brugte bøger, som så bliver vist på sammen med alle de andre bøger til en billigere pris.
Link: www.saxo.com/dk/side/premium/brugte-boeger

Respopper
Her får du en markedsplads specifikt for børnefamilier, med kategorier som mor, børn og bolig. Reshopper kan bruges som app til Android eller iPhone, som du kan finde links til via deres hjemmeside.
https://reshopper.com

Facebook
Og så kommer vi selvfølgelig ikke uden om facebook, som også har en omfattende markedsplads til brugte ting der søger ny ejer.
https://www.facebook.com/marketplace/

Værd at vide når du køber brugte ting på nettet

Når du køber noget brugt på nettet, så undersøg altid hvem du handler med. Der er f.eks. stor forskel på dine rettigheder alt efter om du køber af en virksomhed eller en privatperson.

For virksomheder, kan du ofte tjekke anmeldelser på diverse anmeldersites som Trustpilot eller anmeldelser i Google når du søger på virksomhedsnavnet. Derudover er det også muligt at anmelde en sælge direkte på mange af de forskellige handelsplatforme for brugte ting. Men tag altid anmeldelserne med en gran salt, for de kan manipuleres med falske anmeldelser.

Er der tale om en virksomhed så er du stadig dækket af købeloven og de 14 dages retur ret, der gælder før køb via nettet. Hvis du handler med en privatperson, så afhænger det af hvad i har aftalt, og her er det en god ide at få det aftalte på skrift. 

Når man køber af privatpersoner bør man også være ekstra opmærksom på om der evt. kan være tale om hælervarer. Lyder prisen måske lidt for godt til at være sand? Og har sælger stadig en kvittering fra dengang vedkommende selv købte varen?

Der er flere ting man bør være opmærksom på ved køb af brugte ting, og det kan du finde meget mere information i denne fine artikel på forbrug.dk

Tips til når du vil sælge dine brugte ting på nettet

Hvis du har noget du gerne vil sælge på en af de ovenstående markedspladser, så får du også et par tips.

  • Læs betingelserne for at sælge gennem den valgte platform, nogle steder er det gratis, andre steder tager markedspladsen en del af fortjenesten eller kræver et premium medlemsskab og lignende.
  • Hvis du stadig har kvitteringen fra du selv købte varen, så skriv det i annoncen.
  • Tag nogle gode billeder af varen, så køber helt præcist kan se hvad du tilbyder.
  • Undersøg hvad andre tager for en tilsvarende vare, og sæt prisen i samme niveau. Enten lidt højere eller lavere afhængig af hvor god stand den er i forhold til tilsvarende.
  • Gør brug af NemID validering, så en køber føler sig mere sikker ved at købe af dig.
  • Pas på svindlere og undersøg om en køber virker reel, tjek bl.a. om et oplyst nummer kan findes på Krak og udlever ikke personoplysninger som kopi af pas og lignende, hvis det efterspørges.

God fornøjelse med dine køb og salg af brugte vare på nettet :-)