Fake news

Falske nyheder har gode vilkår. Sådan spotter du dem!

Nyheder og adgangen hertil er vigtig for at vi kan holde os informeret om hvad der sker i verden. Men mens nyhedsmedierne herhjemme er presset på indtægterne, så har fake news gode vilkår.

Rigtige nyheder vs. fake news

Adgangen til gratis kvalitetsnyheder som bygger på god og gennemarbejdet journalistik, er blevet mindre tilgængelig de seneste år. Den slags tager tid og koster penge, og nyhedsmedierne har længe været presset på de annonceindtægter som gennem to årtier har gjort det muligt at levere gratis nyheder på nettet. 

Derfor har flere og flere netaviser gennem en årrække opbygget betalingsmure til deres nyhedsartikler. Det er selvfølgelig fair nok, førhen betalte man jo også for den fysiske avis. Jeg havde dog personligt foretrukket modellen hvor jeg fik adgang til nyhedsartiklerne mod at skulle se på et par reklamer - især fordi jeg gerne vil læse nyheder fra flere forskellige medier end blot et enkelt jeg abonnere på.

I modsætning til rigtige nyheder, så er det nemt og billigt at fabrikere falske nyheder. Og det er heller ikke svært at lokke folk til artiklerne, hvor mange i dag får deres nyhedsstrøm fra sociale medier som facebook, hvor kliks og likes ofte vægtes højere end god journalistik. Facebook og andre sociale medier er dog blevet opmærksom på problemet, og de forsøger i et vist omfang at gøre noget ved det. Men der er mange veje til de falske nyheder, og jeg har den seneste tid set flere eksempler på ellers legitime websites som er blevet hacket og så uanende sender trafik videre til scam sites (Jeg gør selvfølgelig det legitime websites indehaver opmærksom på det, når jeg støder på den slags).

Men hvad er fake news egentlig?

Fake news eller på dansk falske nyheder, er artikler som ligner rigtige nyhedsartikler, men med usande eller opdigtede påstande og historier. De kan for eksempel bruges til at påvirke vælgere under en valgkamp, eller i det hele taget for at fremme et synspunkt eller holdning. Men de kan også bruges til at lokke folk til at købe et produkt eller til direkte svindel.

Foto: Screenshot. Billedet her er fra en hjemmeside der til forveksling lignede Berlingske Business (berlingske har fået nyt design i mellemtiden). Sjovt nok har de kopieret designet fra Berlingske, men alligevel ændret navnet til Berlininsky Business. Og så har de her opdigtet en historie hvor Claus Pilgaard (bedre kendt som Chili Klaus), skulle have haft held med en Bitcoin handelsplatform.

Clickbait er overskrifter, der lokker folk til at klikke på links, men hvor indholdet ikke hænger tilstrækkeligt sammen med overskriften. Sådanne overskrifter kan også betegnes som fake news, selv om indholdet i artiklen ikke nødvendigvis behøver være det.

Humor, satire og aprilsnar er en anden form for falske nyheder, her er det dog oftest tydeligt at der netop er tale om opdigtede historier. Jeg ser på ingen måde den slags som et problem, faktisk mener jeg det er nyttigt og med til at styrke vores kritiske sans.

Rigtige nyheder derimod har nogle journalistiske grundregler om, at man ikke må skrive noget der ikke passer, opfinde historier og kilder, eller citere folk for noget de ikke har sagt. Aviser og medier kan stadig have et politisk udgangspunkt eller vinkel på de historier der bringes, men de skal stadig være sandfærdige og må ikke være partisk.

9 tips til at spotte og håndtere falske nyheder

Det kan nogle gange være svært at vurdere om en nyhed er sand eller falsk, for dem der står bag de flaske nyheder bliver hele tiden bedre til at få det til at se ægte ud. Men her er ni tip som kan hjælpe med at spotte falske nyheder og misinformation.

1. Vær kritisk over for alt du læser på internettet
Er historien lidt for fantastisk eller usandsynlig til at være sand? Brug din sunde fornuft, og undersøg om det er fake news inden du deler historien med andre, eller foretager et køb på baggrund af historien.

2. Tjek artiklens URL (www adressen)
Er det et nyhedsmedie du kender og kan stole på? Måske er det en ukendt .com adresse med en tekst på hel eller delvis dansk sprog. Måske ligner hjemmesiden et kendt nyhedsmedie men hjemmesidens url passer ikke med navnet på siden.

3. Skriver andre medier om samme nyhed?
De fleste nyheder bringes i flere forskellige medier. På KvikStart kan du nemt søge efter nyhedsartikler fra de danske nyhedsmedier - det gør du ved at klikke på linket nyhedsartikler under søgefeltet i toppen af siden.

4. Stol ikke blindt på opslag fra dine facebook venner
Det sker desværre ofte, at folk i god tro kommer til at dele en falsk nyhed. Er der et link så klik videre til kilden, og er det kun et screenshot, så undersøg om det er ægte med en Google søgning eller med KvikStarts nyhedssøgning.

5. Tilfredsstil dig ikke med et uddrag på facebook
Klik videre til hele artiklen hvis der er et link. Havner du ikke det sted du forventede, eller er der andre ting der virker mistænkelig?

6. Faktatjek nyheden
Det danske faktatjekmedie tjekdet.dk gør opmærksom på falske nyheder og misinformation. Der findes også en række ligende udenlandske sider som f.eks. factcheck.org.

7. Kik nærmere på hjemmesiden
Kan du klikke videre til forsiden? Står noget tekst på dansk mens noget andet står på engelsk? Stemmer URL adressen overens med navnet på hjemmesiden? Er der kontaktoplysninger i bunden af siden? (Nyhedsmedier har typisk skrevet navnet på deres chefredaktør i bunden af siden, og her finder du ofte et link til en privatlivspolitik, samt et CVR nummer).

8. Sponseret artikel
Mange medier benytter sponserede artikler som alternativ til de klassiske banner annoncer. Her er mediet blevet betalt for at udgive artiklen, og nogle gange har de slet ikke skrevet den, men blot modtaget den færdige tekst. Den type artikler er (hvis de opfylder lovgivningen) markeret med teksten "Sponseret", og indholdet kan sagtens være sandfærdigt, men det er altid en god ide lige at tage den slags med en grand salt, og huske hvem afsenderen er.

9. Stol ikke blindt på fotos og video
Billeder lyver ikke, siger man. Men det holder ikke helt, for det er nemt at manipulere både fotos og video. Derudover kan reelle fotos eller video også bruges i en falsk sammenhæng der ikke har noget med selve historien at gøre. Ofte misbruges billeder af kendte personer i scams for at få indholdet til at virke troværdigt, selv om det er det pure opspind.

 

Udgivet af: Thomas - KvikStart's daglige styrmand
Senest opdateret:  19-05-2021